Brøndby med opfordring til DBU
Brøndby IF opfordrer som den første danske klub DBU til at handle nu. Klubbens fans går skridtet videre og appellerer til VM-boykot. Af Asker Hedegaard Boye Indtil nu har klubfodbolden holdt sig pænt tilbage. Superliga-klubberne har alle undladt at mene noget offentligt om næste års VM i Qatar og DBUs rolle i den voksende polemik. Men ikke længere. Her til formiddag kræver Brøndby IF således , at Dansk Boldspil Union straks gør sin stemme klarere og mere gældende . Den tidobbelte mesterklub opfordrer DBU » til snarest at indgå i yderligere dialog med fans, samarbejdspartnere og andre nationale forbund «. Baggrunden er en stigende bekymring for migrantarbejdernes forhold i VM-værtslandet Qatar. Brøndby IF skriver: » I dag hersker der ikke tvivl om, at den kraftige kritik som arbejdernes forhold i Qatar har fået de seneste år, har vist sig berettiget. Der kan desværre heller ikke herske tvivl om, at processen ledende op til valget af Qatar som VM vært tilbage i 2010, ligeledes er stærkt